Hvad er DPI?

Kristian

Når det kommer til de mange forkortelser såsom “DPI”, så kan der ofte opstå forvirring. DPI er naturligvis ingen undtagelse og står egentligt for “Dots Per Inch”. Dog er der forskellige termer, som ofte bliver forvekslet med hinanden.

Vil du gerne have svar på spørgsmålet: Hvad er DIP? Så kan du trygt følge med her, da vi har dedikeret denne side til at besvare netop dette. Dertil har vi samlet en masse andre centrale informationer og DPI.

Hvad er DPI?

DPI står for “Dots Per Inch” – som nævnt. Typisk forbinder man DPI med at det måler/beskriver opløsningen for en printer eller anden trykmaskine. Det vil sige, at hvis en printer eller trykmaskine har en DPI på 2.400, så vil denne have 2.400 farvepunkter per tomme.

Med andre ord angiver DPI altså kvaliteten på billedet, da det er en betegnelse for, hvor tæt prikkerne er placeret. Desto tættere, desto højere kvalitet – og derved højere Dots Per Inch. Dette skyldes, der indgår flere detaljer i billedet.

I daglig tale bliver DPI ofte brugt på anden vis, som noget digitalt, hvilket ikke er helt korrekt. Dette gøres blandt andet for digitale billeder i diverse computerprogrammer eller sågar også for gaming. Her bliver betegnelsen oversæt til PPI, som står for Pixels Per Inch, hvilket er mere korrekt. Dog er dette ikke særlig udbredt. Lad os forklare mere om dette nedenfor.

Misforståelser og afklaringer

Der er en række “misforståelser”, som er opstået vedrørende forkortelsen DPI. Vi har alle sammen opbygget en forståelse for, hvad det betyder og angiver, som egentligt er misvisende. Det er også derfor, at de fleste også bliver ved med at benytte “forkert” betegnelse – altså DPI frem for PPI, når det kommer til det digitale – da folk kun kender til den. Dermed undgår man forvirring, ved at bruge den version, som de fleste kender.

Forskel på DPI og PPI

Folk tager ofte fejl af termerne DPI (Dots Per Inch) og PPI (Pixel Per Inch), hvilket der er dog grund til. Først nævnte er klart den mest udbredte og derved også den, som folk ofte referer til. Der er dog forskel mellem disse!

Forskellen mellem DPI og PPI ligger egentligt i “mediet” – altså om vi taler om fysisk tryk eller digitalt på skærmen.

  • DPI = dots per inch (anvendes til printere og andet tryk)
  • PPI = pixels per inch (anvendes til digitale billeder)

Derved er der grundlæggende tale om to forskellige slags medier. Når man taler om opløsning, bør man derfor nærmere tale om Pixel Per Inch. Dette viser nemlig, hvor mange pixels der er per tomme. Læs mere om, hvad er PPI her.

Der for er de to forkortelse altså ikke det samme. Som nævnt bruges de dog ofte til at beksrive det samme, for eksempel når det gælder gaming mus, som vi kommer ind på nedenfor. Dette skyldes, at de angiver opløsningen på mediet på måder, som i bund og grund minder utrolig meget om hinanden. Forskellen er blot, om der er tale om “prikker” eller “pixels”.

DPI til gamer mus

Det er ikke kun for printere og skærme, at DPI er relevant. Faktisk bør du også være opmærksom på DPI hvis du skal finde den bedste gamer mus. Denne “Dots Per Inch”-indikator viser nemlig, hvor sensitiv din mus er.

Hvis din mus har en høj DPI så betyder dette, at den er meget sensitiv . Derved behøver du kun at bevæge musen lidt, før du ser at cursoren bevæger sig en relativ lang afstand på din skærm.

Har du derimod en lav Dots Per Inch på din mus, indikere det en lav sensitivitet. Derfor er du nødt til, at bevæge din muse mere, før at din cursor flytter sig på din skærm.

Der er naturligvis fordele og ulemper ved begge muligheder. En fordel ved en høj indstilling, kunne være at ud hurtigere kan orientere dig og vende dig rundt i et first person shooter. Ulempen er her, at du vil gå på kompromis med dit sigte, som vil være mere upræcis ved en høj DPI. Du kan selvfølgelig selv indstille Dots Per Inch i et interval på langt de flest mus.

Nogle gange kan du faktisk finde en mus, hvor du med et klik kan skifte fra høj til lav DPI. Netop dette klart er en fordel for dig, som spiller first person shooter. Dette skyldes, at du for eksempel kan sænke din følsomhed på musen, når du blandt andet sniper eller på anden vis har brug for en stille cursor. Derved har du hurtigt og nem mulighed for at forbedre dit sigte.

OM Kristian

Kristian har spillet computer siden han som 6 årig fik sin første Commodore 64, herefter blev det PlayStation og Nintendo for til sidst at ende på en PC med Counter-Strike som det, der blev brugt mest tid på.