Din vej til det rigtige gaming udstyr!

De 5 bedste SSD harddiske til gaming

ssd til gaming

Indholdsfortegnelse

Som seriøs gamer er det vigtigt, at du har det rigtige udstyr. Uden det risikerer du nemt, at du ikke får den optimale spilleoplevelse. Det gør det svært at nyde spillet fuldt ud, og resulterer også nemt i, at du ikke opnå de bedste resultater. Her spiller især harddisken en vigtigere rolle, end du regner med. Derfor er det vigtigt, at vælge den bedste harddisk til gaming. Det får du 5 bud på her.

Der indgår mange forskellige komponenter i det rigtige gaming setup, og en af disse dele er harddisken. Den spiller en næsten lige så stor rolle for spiloplevelsen som CPU og grafikkort. For så snart hukommelsen i computeren er fuld, bliver harddisken brugt til at gemme den del af hukommelsen, der ikke bruges lige nu.

Det kan give pludselige stop eller ventetid i spillet – måske på det mest kritiske tidspunkt. Derfor er mange begyndt på at opgradere deres computer med en god SSD-harddisk, da en SSD-harddisk af høj kvalitet er med til at give en fantastisk spilleoplevelse.

Hvad gør SSD harddiske til det bedste valg?

SSD står for Solid State Drive og fungerer på mange måder bedre og hurtigere end det traditionelle HDD (Hard Disk Drive).

Modsat en traditionel harddisk er der nemlig ikke nogen bevægelige del, som drejer rundt eller skal flyttes frem og tilbage. I SSD-harddisken bliver data i stedet lagret i små RAM-kredse.

Det gør SSD meget hurtigere end HDD, mere lydløs og langt mindre følsom over for stød, slag og andre fysiske påvirkninger. Samtidig er levetiden nærmest uendelig, netop på grund af at der ikke er nogen bevægelige dele inden i disken.

De 5 bedste SSD harddiske til gaming

Skal du vælge SSD harddisk til din gamer-pc netop nu, bør du se nærmere på disse 5 oplagte kandidater.

Intel 760p SSD M.2 NVMe

Denne M.2 SSD-harddisk imponerer på flere forskellige fronter, men især på dens hastighed. Intel 760p SSD M.2 NVMe er nemlig en af de hurtigste harddiske, der overhovedet findes på markedet. Derudover har harddisken en høj kapacitet. Så hvis du gerne vil have det bedste af det bedste, så er der ikke nogen tvivl om, at denne harddisk er et oplagt valg. Den er dog også en tak dyre end f.eks. Kingston SSDNow A400, som vi ser nærmere på lige om lidt.

Intern datahastighed

Muligvis den største fordel ved denne M.2 SSD-harddisk er, at den er ekstremt hurtig, og fylder mindre end almindelige harddiske. Har en ekstrem høj intern datahastighed, som gør den i stand til at skrive op til 1.625 MBPS og læse 3.230 MBPS.

Kapacitet

Denne SSD-harddisk er som sagt ikke specielt stor. Men derfor har den stadig en imponerende kapacitet. På harddisken er der både plads til styresystemet og en god del spil. Det betyder, at din computer vil starte op på ekstremt kort tid.

Størrelsen til trods er kapaciteten på 512 GB, og større modeller – rent kapacitetsmæssigt – er på vej.

Pris

Intel 760p SSD M.2 NVMe er som sagt en smule dyre end andre SSD-harddiske. Men når du holder det op imod, hvor god en harddisk du får, så får du virkelig meget harddisk og meget performance for pengene.

Faktisk var M.2 harddiske meget dyrere, indtil denne model kom på markedet. Den er set til priser helt nede omkring 8-900 kroner, og forventes at falde yderligere i takt med at de nye modeller med større kapacitet kommer på markedet

Driftssikkerhed

Skal vi nævne en enkelt ting, som trækker det ned, er det harddiskens driftssikkerhed. Med en fejltolerance på 1.600.000 timer mellem fejl, hører disken bestemt ikke til de dårligste på markedet. Men der findes omvendt også andre diske i gennemgangen, som har længere tid mellem at de fejler.

Kingston SSDNow A400

Hvis du er på udkig efter en SSD-harddisk, som er stabil og leverer en god hastighed, samtidigt med at den ikke koster en bondegård, så er der ikke nogen tvivl om, at Kingston SSDNow A400 er et godt valg.

Denne harddisk vil levere en betydelig forbedring i forhold til hastighed med både en god intern datahastighed og en høj kapacitet. Nedenunder kan du finde mere information om denne harddisk.

Intern datahastighed

Kingston SSDNow A400 er et uden tvivl en af de bedre SSD-harddiske på markedet i forhold til pris, men det er også en af de lidt ældre SSD-harddiske i gennemgangen. Derfor er den interne datahastighed i denne harddisk heller ikke speciel høj. Men den er stadig en betydelig forbedring i forhold til traditionelle mekaniske harddiske.

Faktisk er vi nede på en intern datahastighed, hvor disken kun kan skrive 450 MBPS og læse op til 500 MBPS. Det er væsentligt mindre end f.eks. Intel 760p SSD M.2 NVMe ovenfor – og det kan nemt komme til at gøre avs på den samlede performanceoplevelse på din computer.

Kapacitet

Selv om kapaciteten på denne SSD-harddisk kun er på 240 GB, er det rigeligt med plads til den typiske gamer. Det betyder, at du kan have både har plads til dit styresystem og dine spil på harddisken. Derfor vil spillene være hurtigere til at starte op, fordi alt til dem ligger på harddisken.

Pris

En af de helt store fordele ved denne harddisk er dens utroligt lave pris. Så har du brug for en lille, ekstra harddisk til din gamer-pc, og hvis prisen er vigtig for dig, så er der ikke nogen tvivl om, at denne harddisk er et godt valg. Således har vi set den flere steder til priser på helt ned mod 240 kr.

Driftssikkerhed

Selv om gennemsnitstiden mellem fejl på denne harddisk er helt nede på 1.000.000 timer, kommer du næppe til at opleve, at det sker. Det svarer til omkring 114 års uafbrudt drift. Så selv om det er betydeligt lavere end de andre diske i gennemgangen, har du ikke noget at frygte.

Crucial MX500

Vil du have en god SSD-disk med en fornuftig kapacitet til en god pris, bør du se nærmere på denne Crucial MX500 SSD-disk.

Intern datahastighed

De 500 i produktnavnet hentyder til skrivehastigheden på disken – ikke til kapaciteten. Disken kan læse med op til 560 MBPS og skrive op mod 510 MBPS. Og skal du overføre data mellem to forskellige steder på disken, kan den gøre det med op til 600 MBPS.

Kapacitet

Du kan få Crucial MX500 i 3 forskellige kapacitetet. Hvilken model du skal vælge, kommer naturligvis an på dine personlige behov, og hvor meget du har brug for at lagre lokalt på harddisken. Typisk vil en disk på 500 GB være rigeligt til de fleste gamere.

Pris

Vælger du at købe modellen med 500 GB, kan den fås til priser fra helt ned mod 500 kr. Skal det være den store på 1000 GB, ligger priserne på omkring det dobbelte. Du kan også købe en 250 GB model til priser omkring 300 kroner.

Driftsikkerhed

Gennemsnitstiden mellem at der opstår fejl på denne disk ligger på hele 1.800.000 timer. Det svarer til lidt over 205 år. Altså kommer du næppe til at opleve fejl på disken i din eller dine nærmeste slægtleds levetid.

Toshiba Q300

Som nummer fire har vi valgt at fremhæve denne Toshiba Q300 SSD-harddisk. Toshiba Q300 er blevet rost enormt meget af både de forbrugere og eksperter, som har testet den for dens høje kvalitet og oplevelsen af, at have en solid harddisk mellem hænderne.

Samtidig tager den lille disk ikke meget plads op i dit gamer-kabinet.

Intern datahastighed

Selv om en skrivehastighed på op til 520 MBPS og læsehastighed på omkring 550 MBPS ikke bringer den til tops i gennemgangen, er det hurtigt nok til de fleste formål. Dog kan du opleve en smule ventetid, hvis der er brug for at hente data ind fra hukommelsen, som er blevet lagret midlertidigt på harddisken.

Kapacitet

Toshiba Q300 fås i flere forskellige størrelser fra 240 GB og op til 1024 GB – 1 TB.

Pris

Denne supergode harddisk kan du købe for priser på omkring 1000 kroner for den mindste kapacitet. Og op til omkring 3000 for den største. Det er faktisk ret billigt for en harddisk fra en så kendt og troværdig producent som Toshiba.

Driftssikkerhed

Med en forventet gennemsnitstid mellem fejl på 1.500.000 timer, er det ikke noget, du kommer til at opleve i den tid, du bruger harddisken. For selv om du havde den tændt hvert eneste sekund døgnet rundt ville der gå lige omkring 170 år mellem hver eneste gang, der skete en fejl.

WD Black NVMe SSD

Dette er en af de nyere SSD-harddiske, og hører blandt en af de hurtigste du kan få på markedet. Den er ekstremt effektiv, har en høj intern datahastighed, en høj kapacitet og en nærmest forsvindende lille mulighed for fejl. Det er altså med andre ord en vildt god SSD-harddisk, som rent faktisk også er et fund til pengene.

Intern datahastighed

Dette er som sagt en af de hurtigste SSD-harddiske, du overhovedet kan finde på markedet. Således kan den skrive data med op mod 2.800 MBPS og læse data med op mod 3.400 MBPS.

Kapacitet

WD Black NVMe SSD kan fås i kapaciteter fra 500 GB og op til 2048 GB – 2 TB. Det giver masser af plads til alt, hvad du har brug for, når du vil have en racerhurtig gamer pc. For med de høje datahastigheder kommer du ikke til at vente på noget som helst.

Pris

Harddisken her fås til priser, der måske nok er højere end de helt billige mærker – men er vildt billig i forhold til mærkevaredisken fra Toshiba. Således skal du kun give lige omkring 2.000 kroner for disken på 2 TB.

Driftssikkerhed

Driftssikkerheden på WD Black NVMe SSD er heller ikke noget, du skal bekymre dig om. Med en forventet gennemsnitstid mellem fejl på disken på 1.752.000 timer, behøver du ikke frygte, at dine spil fejler nogensinde – lige meget hvor længe, du spiller dem.


Gode valg til fornuftige penge

Det var de 5 SSD-diske, vi havde udvalgt til dig, som gerne vil sikre dig den bedste performance på din computer.

Vi kunne sagtens have udvalgt en masse diske med meget mere imponerende specifikationer. Men i din sidste ende betyder det ikke det store, om du har 1 eller 2 TB harddiske – eller om den læser med 500 eller 2000 MBPS.

Derfor har vi valgt at gå efter de diske, som giver dig bedst performance til prisen. Altså diske som er til at betale, uden at du skal give køb på specifikationerne på de vigtigere komponenter som CPU og grafikkort.

DEL ARTIKLEN

Del på facebook
Del på linkedin

LÆS OGSÅ