eSports efterskoler i Midtjylland

Kristian

eSport har for alvor vokset sig stort – det gælder også for efterskoler. Flere of flere vælger nemlig at tilbyde eSport som linjefag. Vil du jagten drømmen om at blive professionel, så er spørgsmålet om, hvilken efterskole du skal vælge? Derfor har vi samlet blandt de bedste eSports efterskoler i Midtjylland.

Det er efterhånden ikke et nyt syn at støde på efterskoler med eSports linjer. Det kan dog være svært at vælge den rette for dig, da efterskolerne er forskellige på hver sin måde. Derfor hjælper vi dig her.

En efterskole med eSport er desuden også mange unges mulighed for at vise deres potentiale inden for branchen. Tidligere har vi set efterskole elever på nogle af de store eSports scener her i landet. Det kan derfor være en fordel at vælge efterskole, hvis du ønsker at forbedre dine evner.

Lad os se på nogle skoler! Disse er i tilfældig rækkefølge.

Rydhave Slots Efterskole med eSport

Den første efterskole, vi skal se på, er Rydhave Slots Efterskole. Denne efterskole tilbyder nemlig linjefag med eSport. Fra start er der plads til alle, hvad enten du er helt ny, eller efterhånden en garvet gamer. Uanset dine færdigheder lægges der fokus på at forbedre netop disse inden for de største eSports titler.

For at sikre du får den rette undervisning til dit behov, så tilbyder Rydhave Slots Efterskole niveau-delt undervisning. Derfor skal du, når du søger lave en ansøgning, så skolen kan få et fingerpeg om dine ambitioner og niveau.

Faciliteter

I forhold til faciliteterne på skolen, så vil du blive stillet til rådighed med en gamer computer. Dog er det nødvendigt, at du selv medbringer din egen gamer mus, musemåtte, gaming tastatur og headset. Hvis du ønsker det, så er det også muligt at medbringe din egen computer.

Derudover er der selvfølgelig lokaler, som er dedikeret til at udvikle dig som gamer. Her er der selvfølgelig også gode stole, så der ikke gås på kompromis med din komfort.

Undervisning

Først og fremmest har Rydhave Slots Efterskole nogle meget dygtige undervisere, som hjælper dig med at forstå strategi og taktik samt også med at forbedre din teknik i spillet. Her veksles der mellem både spilteori og træning foran skærmen.

Udover teknik såsom bevægelser m.v. og strategi, så lægges der vægt på samarbejde og teamwork. Du vil derved blive bedre til at samarbejde og spille som et hold, hvilket i den grad hjælper dig i forbindelse med eSport.

Der spilles primært CS:GO, Fortnite eller League of Legends. Du får her mulighed for at deltage i diverse tuneringer og andre både store og små events. På den måde får du også indblik i, hvad det vil sige at være på de store scener og skulle præstere.

Inden vil runder af med eSport på Rydhave Slots Efterskole, så skal vi også nævne, at der lægges meget vægt på kost og motion. De professionelle har nemlig vist, at en god fysisk form og sund kost, vil give dig en fordel, når det kommer til spillet.

Praktisk information

Adresse: Holstebrovej 38, 7830 Vinderup
Telefon: +45 97 44 15 22
E-mail: info@rydhave.dk
Hjemmeside: www.rydhave.dk

 

Ølgod Efterskole

Næste efterskole vil skal tale om er Ølgod Efterskole, som også har taget denne nye sportsgren til sig. Faktisk har de plads til 20 elever på den såkaldte eSports-linje. Her er deres ambition at være blandt de bedste inden for netop de spil, som efterskolen tilbyder – hvilket er CS:GO og League of Legends.

For at være på denne eSports linje, er det desuden også krævet, at man følger med i den almene undervisning, da disse hænger sammen. Dette gælder også den fysiske træning, som vi kommer ind på senere.

Faciliteter

På Ølgod Efterskole tilbydes der gode faciliteter for gaming. De har nemlig nye lokaler, som er fyldt med godt gamer udstyr. Her taler vi blandt andet kraftfulde computere og andet gamer udstyr. Disse lokaler står også til rådighed, så du kan benytte dem i din fritid.

Faciliteterne på Ølgod Efterskole er derfor tit-top i forbindelse med at understøtte forbedre gaming-færdigheder.

Undervisning

Der undervises i både CS:GO og League of Legends, hvor hver af disse har plads til 10 elever. Her vil du som elev lære om de mange forskellige aspekter af netop disse spil, såsom strategier og bevægelser m.v.

Som en del af undervisning på linjen, så er kost og motion også en del af det. For at præstere sit ypperste, vil det nemlig kræve, at du er i god form og skarp i hovedet, så du har en hurtig reaktionsevne. Og hvis du bliver bidt af al den træning, så kan du selvfølgelig også benytte træningscenteret.

Endnu et vigtigt element, som skal nævnes for eSports linjen på Ølgod Efterskole er de forskellige events, som der deltages i. Dette kunne f.eks. være FACEIT Major London eller endda EU LCS Finals.

Praktisk information

Adresse: Efterskolevej 8, 6870 Ølgod
Telefon: +45 75 24 45 22
E-mail: info@oelgodefterskole.dk
Hjemmeside: www.oelgodefterskole.dk

 

eSport på Kongensgaard Efterskole

På Kongensgaard Efterskole finder du eSport-linjen, hvor du kan fordybe dig i gaming og øge dit niveau til et højere plan. Dette gøres ved at fokusere på god fysisk form, sund kost og en masse spil-træning.

Nogle af de ting, som du kan forvente, at der arbejdes med, er blandt andet spilstrategi, og hvordan du på bedst mulig vis optimere dit spil. Yderligere sættes der også fokus på mere praktiske elementer, hvilket vi kommer ind på senere.

Faciliteter

Når det kommer til faciliteter, så har Kongensgaard Efterskole selvfølgelig indrettet lokaler specielt til gaming formål. Disse er netop med til at understøtte din udvikling som gamer. Her har du både muligheden for at fokusere i intense situationer, men også gode muligheder for at være en del af holdet.

Undervisning

Foruden et fokus på, at forbedre dine spilfærdigheder gennem strategi, bevægelse og lign. spil-optimeringer, så har Kongensgaard Efterskole også fokus på andre praktiske aspekter. Dette er blandt andet ting som selve opsætning af Lan-party samt undervisning i, hvad er hardware, og de forskellige komponenter.

Endnu en måde, hvorpå Kongensgaard Efterskole arbejder med eSport er ved hjælp af sundhed. Her lægges der vægt på, at gennem sund kost og motion, vil kroppen og hjernen præstere bedst, hvilket også gælder gaming.

Praktisk information

Adresse: Ringvej 80, Nr. Nissum, 7620 Lemvig
Telefon: + 45 97 89 15 44
E-mail: kge@kge.dk
Hjemmeside: www.kge.dk

 

eSports efterskoler i Midtjylland: Sådan gjorde vi

Hvordan har vi udvalgt disse efterskoler? Jo, det har vi gjort via grundig research, hvor nogle kriterier blandt andet har været skolens faciliteter, selve undervisning og underviserene samt evt. talentsamarbejde og diverse events.

Dette er blot nogle af de kriterier vi har brugt til at udvælge skolerne. Vi har også set på efterskolen som helhed. Ikke desto mindre håber vi, at denne artikel har hjulpet dig, til at vælge den helt rette efterskole med fokus på eSport. Forhåbentligt får du dannet en masse venskaber og vi krydser fingre for, at vi snart ser dig snart på den store scene.

Midtjylland - Bedste eSports efterskoler 2021

OM Kristian

Kristian har spillet computer siden han som 6 årig fik sin første Commodore 64, herefter blev det PlayStation og Nintendo for til sidst at ende på en PC med Counter-Strike som det, der blev brugt mest tid på.

Skriv en kommentar