Der er mange spørgsmål vedrørende RAM. Her på siden besvarer vi hvad er RAM? Vi besvarer også, hvor mange RAM skal man bruge i forskellige situationer, og hvordan Random Access Memory påvirker ydeevnen på din computer og meget mere!
RAM er typisk det som man betegner for arbejdshukommelsen i din computer. Det er blandt andet dette, som er med til at bestemme hastigheden på din computer. Det er dog ikke kun for computere, men også andre devices såsom din smartphone eller tablet.
Hvad er RAM?
Lad os tage et spadestik dybere og forklare lidt mere om, hvad er RAM.
Forkortelsen på RAM er “Random Access Memory”, og er som nævnt den såkaldte arbejdshukommelse. Det er nemlig her, at de data du bruger ofte, bliver opbevaret. Det er blandt andet elementer såsom computerprogrammer, styresystemskomponenter og en hel masse anden data, som du benytter ofte.
Uden disse RAM, så ville din enhed blive en del langsommere, da disse data du ofte bruger, skal findes et andet sted. Det er nemlig hurtigere at få adgang til de elementer, du bruger ofte via dine RAM.
Desto flere RAM, des mere data kan du opbevare på denne arbejdshukommelse, desto hurtigere får du adgang til de forskellige elementer.
Når vi bliver spurgt “hvad er RAM?” så plejer vi at sammenligne det med kortidshukommelsen på et menneske. Lighederne ses nemlig ved, at den får et hav af forskellige informationer, men gemmer langt fra det hele. I stedet bliver der ryddet op i systemet, hvorefter der er plads til nyt data.
Endnu mere viden
Der er faktisk endnu mere at vide om emnet. Lad os starte med, hvor du finder dine RAM – nemlig computers bundkort. Dine RAM bliver her installeret i Dual Inline Memory Module, som forkortes “DIMMs”. Hvis du har en stationær gamer PC, så kan du altså nemt opgradere og installere flere RAM. Det er dog lidt vanskeligt ved din gamer bærbar.
Hvordan måles RAM så? Jo, de bliver målt i MB altså Megabyte. Disse beskriver altså den lagerkapacitet, som dine RAM har. Her har udviklingen f.eks. gjort det muligt at have endnu mere lagerkapacitet end tidligere.
Typisk ser man computere med 8 GB, 16 GB eller 32 GB – der er dog også eksempler på devices som smartphones med 4 GB. Man siger typisk jo mere man har, des bedre. Det kommer dog også an på, hvilken type man har. Dette kommer vi ind på senere.
Inden vi går videre, så skal du også vide, at RAM er flygtigt. Det vil sige, at når din enhed bliver slukket, så vil de data der ligger på RAM’ene blive slettet. Dette er i modsætning til din harddisk, hvor dataen er gemt, selvom enheden slukkes.
Sådan påvirker RAM ydeevnen
Nu, hvor vi har besvare spørgsmålet, hvad er RAM, så kan vi se på, hvad gør RAM egentligt? Grundlæggende på virker de to centrale elementer for dit systems ydeevne:
- Hukommelseskapacitet – desto flere GB hukommelse, desto flere elementer kan du benytte samtidig
- Hukommelseshastighed – tiden for at RAM-hukommelsen modtager anmodningen fra din processor og læser / skriver data
Det vil altså sige, at hvis du har flere RAM, så vil din arbejdshukommelse også blive større. Derudover vil en hurtigere hukommelseshastighed også give en kortere behandlingstid, hvilket jo er positivt. Ikke nok med dette, så vil din processor også efterfølgende have en langt hurtigere måde at kommunikere med en række af de andre komponenter. Alt i alt bliver computeren derfor væsentlig mere effektiv. Du kan finde den bedste processor til gaming til dine behov ved at følge linket!
Derfor kan man godt blive fristet til at opgradere til flere, så man undgår et system, som kører langsomt grundet for lidt. Så, hvad gør RAM? De gør din arbejdshukommelse større og kan også forbedre hukommelseshastigheden.
Hvor mange RAM skal man bruge?
Når der kommer til spørgsmålet om, hvor mange RAM skal man bruge, så handler det selvfølgelig om dit behov. Vi har dog forsøgt at samle en række forskellige behov, som du forhåbentligt kan identificere dig med.
Gennemsnitlige småopgaver 4-6 GB
Lad os starte i det små med 4 til 6 GB RAM. Her er den typiske standardkapacitet, som kan håndtere den gennemsnitlige brugers adfærd. Dette er blandt andet til at surfe på internettet, benytte skrive og regneprogrammer samt tjekke mails m.v.
Kontorarbejde og lign. 6-8 GB
Tager vi skridtet videre og ser på 6 til 8 GB, så bruges denne typisk til en bred vifte af kontor arbejde, hvor man sidder med multimedier. Her vil du i højere grad have mulighed for at have flere pogrammer åbnet samtidig. Dertil kan du også anvende den til nogle spil, men dog kan dine settings ikke være så høje.
Gaming – 16 GB
Bevæger vi os endnu højere op med 16 GB RAM, rammer vi det niveau, som vi anbefaler i forbindelse med gaming. Her har du mulighed for at have højere settings. Dette kræver selvfølgelig også et godt grafikkort, men du bør også have en god mængde RAM.
Med 16 GB kan du i større grad også benytte dig af mere avancerede multimedier. Så hvis du bruger nogle af disse, så kunne det også være en fordel med 16 GB.
Gaming på højt plan samt foto- og videoredigering – 16-32 GB
Det sidste trin på vores stige er mere fra 16 til 32 GB, hvilket er rigtig meget. Dette anbefaler vi kun, hvis du er hardcore gamer, eller arbejder rigtigt meget med video- og foto-redigering. Typisk vil du ikke rigtigt kommer til at bruge dem fuldt ud – sammenlignet med 16 GB.
Du skal desuden huske, at du altid kan købe flere RAM, hvis du ønsker det. Hvis dette er tilfældet, så skal du selvfølgelig sørger for, at de nye RAM er i overensstemmelse med operativsystem og bundkortet.
Versioner af RAM
Nu kommer vi endelig til de forskellige typer af RAM, som også er med til at bestemme, hvor hurtig computeren er til at finde og videre give sin “kortidshukommelse”. Hastigheden har nemlig også en betydning, som angives i Megahertz, som forkortes MHz.
I forbindelse med hastigheden findes der en række forskellige versioner og forkortelser, som er vigtige. Disser er følgende:
- RAM = Random Access Memory
- DRAM = Dynamic Random Access Memory
- SDRAM = Synchronous Dynamic Random Access Memory
Dog er der også noget som hedder “Double Data Rate”, som forkortes DDR. Dette fortæller vi om lige om lidt. Dette kombineres også med RAM versionen – derfor er der også disse:
- DDR RAM = Double Data Rate Random Access Memory
- DDR SDRAM = Double Data Rate Synchronous Dynamic Random Access Memory
Er du forvirret over de mange forskellige forkortelser og variationer? Så bare rolig, vi gennemgår de forskellige nedenfor, så du kan holde styr på kombinationerne.
Forskellen på statisk og dynamisk
Når det gælder besvarelsen af “hvad er RAM?”, så skelener man også mellem statisk og dynamisk RAM. Derfor vil vi også her forklare forskellen på de to ting – og hold nu fast, det bliver teknisk!
Dynamisk RAM – DRAM
Ved dynamisk RAM, så bruges separate kondensatorer (en komponent som grundlæggende opbevare elektrisk kapacitet) til at gemme hver bit. Enten lades den op, hvis den på gældende bit skal være 1. Hvis den pågældende bit skal være 0 tømmes den elektriske ladning.
Fordelen ved denne type, er at der kræves færre komponenter. Her er der nemlig kun behov for én kondensatorer per bit i lagerplads.
Der er dog også en ulempe, nemlig behovet for et refreshing-kredsløb. Dette skyldes, at kondensatorerne aflades efterhånden som tiden går. Derfor skal de igennem dette kredsløb, ellers vil de kondensatorer, som indeholder elektriciteten, ikke blive genfyldt og derved miste den gemte værdi.
Statisk RAM – SDRAM
Når det kommer til de statiske, så er disse opbygget gennem en såkaldt “flip-flop” for hver bit. Det er denne teknologi, som bruges til at gemme og opbevare hver bit. Disse flip-flop består typisk af 4 eller 6 transistorer – dog kan de bestå af flere.
Sammenlignet med dynamisk er der altså behov for flere komponenter for at gemme den samme mængede af data. Fordelen ved denne type er selvfølgelig, at der ikke er behov for et refreshing-kredsløb til at beholde de gemte data.
DDR – forklaring
Som vist tidligere, så er DDR blot en forkortelse for “Double Data Rate”. Grunden til at denne type kaldes for Double Data Rate er fordi, at der sender den dobbelte mængde data, hvis man sammenligner med tidligere typer af RAM. Som du også kan se, at denne version kombineres med både statiske og dynamiske.
DDR giver dig altså en hurtigere hastighed en tidligere, men faktisk findes der også forskellige versioner af denne type. Det er nemlig: DDR, DDR2, DDR3 osv. De nyere versioner benytter sågar også mindre strøm, hvilket er en fordel.
Det er dog vigtigt at huske, at ikke alle typer passer i netop dit bundkort. Dette kan nemlig godt volde problemer, hvis du ønsker at opgradere eller udskifte dine RAM. Husk derfor, at se på pakken, hvilken generation der kan tilsluttes bundkortet.
Endnu en ting du skal være opmærksom på, inden du opgradere er dit operativsystem. Er det f.eks. et 64-bit eller et 32-bit operativsystem? De fleste er i dag et 64-bit, men uanset bør du tjekke og se om det understøtter den nye hukommelsesstørrelse.
